Vi utvikler, produserer og markedsfører løsninger for fremstilling og konservering av matvarer i liten skala – til bruk i hjemmet, skolen og restauranten.
Din kurv Luk
Henter din indkøbskurv...
  NOK fra at opnå fri fragt
Total 0,00 NOK
Salg til private, erhverv og institutioner
Ordrer sendes indenfor 1-2 hverdage
30 dages fuld returret

Kartofler - Hans Beck Thomsen, Søren Gericke, Erwin Lauterbach og Jan Hurtigkarl

Varenr:
3645
KARTOFLER er hyldesten til den lille knold fra nogle af Danmarks mest kreative og velrenommerede mesterkokke.
Pris ved 1 
338,03  NOK
Antall
Kjøp
De har alle årtiers erfaring og succes bag sig. Søren Gericke, Erwin Lauterbach, Jan Hurtigkarl og Hans Beck Thomsen er ubestridt nogle af Danmarks mest kreative og velrenommerede mesterkokke. Sidste år stod de bag kogebogen Østers, der vendte op og ned på, hvordan man kan anvende den eksklusive råvare. Nu er de fire kokke sammen igen. Denne gang om en råvare i den helt anden ende af skalaen, kartofler. Og igen viser de, hvordan en enkel råvare kan bruges på både traditionelle, helt nye og kreative måder.

Er der en grøntsag, der fortjener hyldest og en fornem plads i danskernes køkken, så er det kartoflen. Danmark er et af de bedste steder i verden til at dyrke kartofler, der rummer så mange muligheder i både hverdagskøkkenet og i den højere gastronomi.

KARTOFLER er hyldesten til den lille knold fra nogle af Danmarks mest kreative og velrenommerede mesterkokke. Hans Beck Thomsen, Søren Gericke, Erwin Lauterbach og Jan Hurtigkarl viser, hvordan en kartoffel kan blive forvandlet til gastronomi på allerhøjeste plan.

Kartofler er en del af den danske gastronomiske kulturarv. Gennem århundreder har kartoflen været en fast bestanddel i danskernes køkken. Den kan dyrkes stort set overalt i Norden, den kan lagres til vinter­månederne, den er sund, og vi kan få den helt frisk og nyopgravet om sommeren og langt ind i efteråret.

En kartoffel er ikke bare en kartoffel. I KARTOFLER deler de fire kokke ud af deres store viden om kartofler. Bogen fortæller om både anvendelsen i køkkenet, opbevaringen, og hvordan de mange forskellige sorter kan bruges både nye og som lagrede. Bogen indeholder en gennemgang af både kendte og mere sjældne sorter, som med fordel igen kan få plads i haven og på køkkenbordet.

KARTOFLER er både for dem, der elsker kartoflen og gerne vil have endnu flere måder at tilberede den på – og for dem, der endnu ikke kender nok til kartoflens mange muligheder.

Om forfatterne:
Erwin Lauterbach er en nestor i kredsen af prominente danske mesterkokke. Han har i en lang årrække præget den høje kvalitet, der har været en afgørende faktor for det nye, nordiske køkkens succes. Erwin Lauterbach drev og ejede i en årrække den velrenommerede Restaurant Saison, i dag står han bag Restaurant Lumskebugten på Esplanaden i København. Lauterbach har modtaget den prestigefyldte pris Champagneprisen.

Hans Beck Thomsen var gennem mere end 25 år, som tredje generation, ejer af Henne Kirkeby Kro i Vestjylland og forandrede den mere end 200 år gamle kro til et af de fornemmeste madtempler i Danmark. Han har modtaget adskillige prestigefyldte priser, ligesom han har været dommer ved VM for professionelle kokke i Lyon. Er medlem af Fonden til fremme af dansk gastronomi og driver i dag Restaurant Stranden i Henne.

Jan Hurtigkarl åbnede sin første restaurant, Hos Jan Hurtigkarl, i 1979, i hjertet af København. Siden drev han i mange år restauranten Jan Hurtigkarl & Co. på Nordsjællands kyst, hvor han udviklede et meget personligt, opfindsomt og globalt køkken, der hver sæson havde et nyt tema. Han har modtaget en Michelin-stjerne og adskillige prestigefyldte priser, herunder Årets kok og Champagneprisen. I dag driver han Restaurant Mielcke & Hurtigkarl i Frederiksberg Have i København sammen med Jakob Mielcke Hansen – en gourmetrestaurant med fokus på eksperimenterende mad og samspillet mellem den omkringliggende have og køkkenet.

Søren Gericke er mesterkokken, der om nogen har sat dagsordenen for det nye danske køkken. Der findes stort set ikke en gourmetkok i dette land, der ikke er mærket af hans fingeraftryk. Han har mod­taget en række prestigefyldte priser for sit arbejde og bliver regnet for at være en af de betydeligste, nulevende danske kokke.

Hardcover, rigt illustreret. Muusmann Forlag

Udkom: Oktober 2017

250 sider

Mål: 21,5 x 28 cm

Nettovægt: 1350 gram
Se vores Instagram